Kroppen bruger mad til cellernes arbejde og til at opbygge celler og væv.
Kulhydrater nedbrydes i fordøjelsen til blandt andet glukose, som kan transporteres med blodet til kroppens celler.
Glukose kan lagres som glykogen i lever og muskler. Når glykogendepoterne er fyldt, kan overskydende energi lagres som fedt.
Blodsukker beskriver mængden af glukose i blodet. Glukosen kan transporteres til cellerne og bruges til at danne ATP.
Når blodsukkeret er højt efter et måltid, frigives insulin fra bugspytkirtlen.
Når blodsukkeret er lavt mellem måltider, frigives glukagon. Glukagon får leveren til at frigive glukose til blodet.
Får blodsukkeret til at falde ved at hjælpe glukose ind i cellerne.
Får blodsukkeret til at stige ved at frigive glukose fra leveren.
Når musklerne arbejder mere, skal de bruge mere ATP. Derfor øges behovet for ilt og energirige næringsstoffer som glukose.
Under motion bevæges mere luft ind og ud af lungerne pr. minut, og hjertet sender mere blod rundt i kroppen.
Konditionstræning kan gøre hjertet mere effektivt. Muskler består også af fibertyper med forskellige egenskaber.
Langsomme, udholdende og gode til langvarigt arbejde.
Hurtige, kraftfulde og gode til sprint og eksplosive bevægelser.
Når man pludselig begynder at løbe, stiger musklernes energibehov med det samme, mens ilttilførslen først gradvist følger med.
Ved høj intensitet kan glukose eller glykogen nedbrydes anaerobt. Det danner ATP hurtigt, men mindre effektivt end aerob respiration.
Hurtig ATP-dannelse uden ilt, men lavere energiudbytte pr. glukose.
Glukose og ilt bliver til carbondioxid, vand og energi til ATP.
Puls og vejrtrækning kan være forhøjede efter hårdt arbejde, fordi kroppen fortsat bruger ekstra ilt til at genoprette normal tilstand.