Sundhed QA

Kulhydrat, fedt og protein.

Kulhydrater nedbrydes i fordøjelsen til blandt andet glukose. Glukosen optages i blodet, transporteres til cellerne og kan bruges i respirationen til at danne ATP.

Den kan omdannes til glykogen og lagres især i leveren og musklerne. Når glykogendepoterne er fyldt, kan overskydende energi lagres som fedt.

Kulhydrat er en vigtig energikilde og kan lagres som glykogen. Fedt bruges både som energi, energilager og byggemateriale og kan lagres i fedtdepoter. Protein bruges især som byggemateriale; kroppen har ikke et særligt proteindepot, så overskydende aminosyrer nedbrydes og kan omdannes.

Blodsukker er mængden eller koncentrationen af glukose i blodet. Glukosen transporteres til cellerne, hvor den blandt andet kan bruges i respirationen til at danne ATP.

Insulin frigives fra bugspytkirtlen og hjælper cellerne med at optage glukose fra blodet. Overskydende glukose kan lagres som glykogen. Dermed falder blodsukkeret.

Bugspytkirtlen frigiver glukagon. Glukagon får leveren til at nedbryde glykogen til glukose, som frigives til blodet. Dermed stiger blodsukkeret.

Uden tilstrækkeligt insulin kan mange celler ikke optage glukose normalt, så glukosen bliver i blodet og blodsukkeret bliver for højt. Samtidig får cellerne vanskeligere ved at udnytte glukosen som energikilde.

Når musklerne arbejder mere, har de brug for mere ATP. Derfor skal der tilføres mere ilt og energirige næringsstoffer. Vejrtrækningen øges for at optage mere ilt, og pulsen stiger for at transportere blod med ilt og næring hurtigere ud til musklerne.

Type 1-fibre er langsomme og udholdende og passer godt til langvarigt arbejde som maraton. Type 2-fibre er hurtige og kraftfulde, men mindre udholdende og passer godt til eksplosivt arbejde som 100-meterløb.

I starten bruges musklernes lille ATP-lager og hurtige energisystemer, som ikke kræver ilt. Ved høj intensitet kan glukose eller glykogen nedbrydes anaerobt, så der hurtigt kan gendannes ATP, indtil ilttilførslen er kommet bedre op i tempo.

Efter hårdt arbejde bruger kroppen fortsat ekstra ilt. Derfor er puls og vejrtrækning forhøjede. Den klassiske betegnelse iltgæld beskriver dette ekstra iltbehov efter arbejdet, hvor kroppen blandt andet genopretter energilagre og normaliserer forholdene i muskler og blod.

Konditionstræning forbedrer især evnen til at optage, transportere og udnytte ilt og øger udholdenheden. Styrketræning gør musklerne stærkere eller større og forbedrer nervesystemets evne til at aktivere og koordinere musklerne.